Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nuno fik nok af spiller efter en måned: Nu skal han sælges permanent

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
08.03.2021 Kl. 07:19
Football Insider skriver, at det ikke tog Wolves-træneren lang tid at konstatere, at Patrick Cutrone ikke var hans type spiller.

Wolves hentede Patrick Cutrone fra AC Milan for £16 millioner i 2019, men det rejser nogle spørgsmål om klubbens rekruttering, for allerede efter en måned kunne Nuno Espirito Santo konstatere, at den italienske angriber IKKE var hans kop te. Det skriver Football Insider.

Cutrone blev hængende i klubben frem til januartransfervinduet 2020, hvor han blev udlejet i 18 måneder til Fiorentina. Han vendte dog kortvarigt tilbage til Molineux i denne sæson, inden han atter blev udlejet til Valencia, selvom Wolves i praksis stod og manglede en angriber på grund af Raul Jimenez' kraniebrud.

At han ikke for alvor blev brugt i den periode taler måske også et tydeligt sprog om, at Wolves-træneren ikke ønsker ham i klubben. Nu skulle det også være besluttet, at den 23-årige angriber skal sælges permanent til sommer efter sine to lejeophold.

I sine 28 optrædener for Wolves blev det til tre mål og fire assists for Cutrone, der i sin tid for Milan blev omtalt som en potentiel fremtidig stjerne.

 

Annonce