Arsenal FCAston Villa FCBrentfordBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeedsLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
04:12:2021 20:24
Nummer 1: Manchester City vinder for femte gang i træk

Manchester City vandt femte gang i træk i Premier League, da klubben besejrede Watford med 3-1 lørdag aften.


Det var et hårdt ramt Watford-mandskab, der lørdag aften skulle forsøge at gøre, hvad der i forvejen måtte betegnes som usandsynligt.
 
Hele otte spillere fra The Hornets manglede nemlig, heriblandt Ben Foster og Ismaila Sarr.
 
Allerede efter tre minutters spil voldte et voldsomt dominerende City-mandskab problemer for værterne.
 
Raheem Sterling scorede på hovedstød, da Phil Foden sendte den ind i pandebrasken på den engelske landsholdsspiller.
 
Efter en halv times spil blev Citys føring fordoblet, da Bernardo Silva fik fat i en ripost og gjorde det til 2-0 uden chance for Daniel Bachmann i Watford-målet.
 
Ranieri forsøgte at rette op på tingene, da han straks fra anden halvlegs begyndelse valgte at indskifte Juraj Kucha og Cucho i stedet for henholdsvis Tom Cleverley og Imran Louza.
 
Lige lidt hjalp det, for efter 63 minutters spil scorede Bernardo Silva sit andet mål i kampen. Scoringen kom i stand efter en velspillet assist fra Kyle Walker, hvilket bød på en resolut afslutning fra den portugisiske offensivspiller.
 
Indskiftede Cucho pyntede dog lidt på resultatet, da han med et kvarter tilbage af opgøret reducerede til stillingen 1-3.
 
Dermed indtager Manchester City førstepladsen, der har skiftet hænder tre gange i løbet af denne runde. Chelsea besad den oprindeligt, men Liverpools sejr bragte dem op på en midlertidig førsteplads.

SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED
ANNONCE