Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Nu skal jeg tale med Kane

Af Daniel Sichlau
09.08.2021 Kl. 06:38
Harry Kane er tilbage i London og nu venter flere samtaler med Tottenham

Sidste uges dramatiske udvikling i Harry Kanes transfersaga vakte for alvor oprør blandt adskillige Tottenham-fans.

Nu er Harry Kane imidlertid kommet hjem til London og der venter ham en række samtaler med klubben. Heriblandt klubbens nye manager, Nuno Espirito Santo.

Det skriver Daily Mail

– Det er rigtigt at han er tilbage hos os og han træner med, siger den nye Tottenham-manager.
 
– Vi forventer at integrere Harry efter at han har fulgt de protokoller vi er nødt til at overholde. Jeg kommer til at tale med ham så hurtigt som muligt, for han er allerede på 'The Lodge' (indkvarteringssted ved siden af Tottenhams træningsanlæg, red.)
 
– Vi har en træningssession og så håber jeg at kunne tale med Harry – på god afstand.
 
Harry Kane er lige nu i færd med at tvinge et skifte igennem til Manchester City, men Tottenham står i vejen. Nu er spørgsmålet så hvor stædige Spurs er i længden og om Harry Kane kan få det som han ønsker. Det sidste punktum er i hvert fald ikke sat i den sag.
 

 

Annonce