Nu er afløseren klar: Han erstatter Victor Kristiansen
Kasper Hjulmand har nu fundet sin afløser for Victor Kristiansen, der trods sin udtagelse ikke bliver klar til de to EM-kvalifikationskampe mod Finland og Kasakhstan senere på måneden.
Det bliver Jens Stryger Larsen fra Trabzonspor, der afløser Leicester-spilleren.
Det skriver DBU torsdag aften.
LÆS OGSÅ: Afgøres i næste uge: Trænerfyring på vej i Premier League?
Kasper Hjulmand udtog oprindeligt 23 spillere til sin landsholdstrup i tirsdags, og ved den lejlighed fortalte Danmarks landstræner, at der kan komme yderligere tilføjelser hen over weekenden.
Udskiftning i truppen 🔄
Victor Kristiansen, Leicester, er fortsat skadet og har derfor meldt afbud.
Landstræner Kasper Hjulmand har i stedet udtaget Jens Stryger Larsen fra Trabzonspor.
God bedring til VK – og vi glæder os til at se dig, Stryger 🇩🇰#ForDanmark pic.twitter.com/24tVjrVUDv
— Fodboldlandsholdene 🇩🇰 (@dbulandshold) March 16, 2023
Det var Brendan Rodgers, der kunne afsløre, at 'VK' ikke blev klar i tide.
– Victor Kristiansen klarer den formentlig ikke. Vi havde håbet, at han ville blive klar, men han misser formentlig denne ene kamp.
– Han (Kasper Hjulmand, red.) havde sikkert håbet, ligesom os, at han var i stand til at spille. Men jeg har ikke talt med Kasper eller haft kontakt med ham.
– Jeg tror, vi var forhåbningsfulde i forhold til, at han ville blive kampklar, og det var også meldingen fra den lægelige stab. Men som ugen har forløbet, bliver han ikke klar.
– Så vi vil passe på Victor i landsholdspausen. Han bliver her og får behandling, sagde Rodgers tidligere på dagen ifølge Leicester Mercury.
LÆS OGSÅ: Ikke kun Firmino: De forlader også Liverpool til sommer