Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nu begynder keeperkrigen: Arteta med dilemma

Af Daniel Sichlau
16.09.2021 Kl. 07:53
Arsenal-manager Mikel Arteta står med et svært valg forud for det kommende kampprogram.

Sommerens transfervindue var et ganske aktivt et af slagsen for Arsenal og Mikel Arteta. En af de mere opsigtsvækkende handler var da man erhvervede sig Aaron Ramsdale i Sheffield United, selvom man havde Bernd Leno på plads i buret.

Da man så også valgte at beholde Bernd Leno, kunne det ikke ses som andet end en klar udfordring af det ellers faste hieraki i klubben.

Og allerede nu begynder det at rumstere en smule i Arsenal-truppen, skriver Mirror.

Ifølge avisen var Leno tydeligt frustreret under holdets træningspas onsdag, hvor den tyske keeper råbte af trænerteamet i forbindelse med en træningskamp. 

Nyindkøbte Ramsdale holdt buret rent i det seneste opgør mod Norwich, hvor Arsenal endelig fik en Premier League-sejr og noget tyder på at han også er manden, der skal stå mod Burnley i weekenden.

Mirror skriver at Arteta har lovet Leno at der blot er tale om en lille pause og at den tyske keeper er tilbage til braget mod Tottenham i slutningen af måneden. 

Spørgsmålet er så om han kan holde det løfte, hvis Ramsdale fortsætter de fine takter. Der er uden tvivl noget at tænke over for Arsenal-manageren i den kommende tid.

Annonce