Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

#NoPlasticFansHere: Man City og Spurs kæmper mod engangsplastik

Af Malthe Håkonssen
15.01.2022 Kl. 11:01
Manchester City og Tottenham vil gå forrest for at afskaffe brugen af engangsplastik til fodboldkampe.

#NoPlasticFansHere står der skrevet ude foran Etihad Stadium i denne uge og op til kampen i dag.

Et sjovt ordspil, som man ved første øjekast kunne tro henviste sig drillerier fra andre klubber, om at Manchester Citys fans jævnligt skifter klub.

Men budskabet bunder ikke ud i jokes og drillerier, den er mere alvorlig end som sådan. Det er nemlig for at gøre op med brugen af engangsplastik til fodboldkampe. Det skriver Daily Mirror. 

To skulpturer – lavet af genbrugt plast – vil stå og pryde omgivelserne foran Manchester City og Tottenhams stadioner denne uge. Det er for at skabe opmærksomhed om problemet. 

Både Manchester City og Tottenham har i de seneste par år kæmpet for at nedjustere brugen af plast. Nu skal dette budskab videreformidles til deres fans. 

Tottenham er kåret som den grønneste klub i Premier League af BBC i fjor, og Manchester City har helt afskaffet alle former for engansplastik. 

Til kampene er der for eksempel træbestik og genanvendelig indpakning til maden. Og genanvendelige kopper bruges til kampene. 

Se billederne af skulpturerne her.

 

Annonce