Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Noget at juble over: Wolves vinder stor FIFA-turnering

Af Morten Bruun Jørgensen
06.04.2020 Kl. 20:32
Finalen i en stor FIFA-turnering er blevet spillet, og her kunne Wolves tage en smal sejr.

Jublen blandt Wolves-fansene kan bryde løs.

Nu når der ikke er noget fodbold at glæde sig over i øjeblikket, må man ty til alternativer, og derfor kan Wolves nu fejre at have vundet den store FIFA-turnering, Ultimate QuaranTeam.

Finalen blev spillet mandag aften, hvor Wolves mødte Groningen fra Holland, og her endte den engelske klub med at tage en 2-1-sejr.

Wolves er repræsenteret af brasilianske Flavio, der med en scoring i det 84. minut sikrede klubben en lidt alternativ triumf.

Turneringen, der er arrangeret af Leyton Orient, har samlet mere end 480.000 kroner ind, og størstedelen af de penge vil blive delt ud til Championship-klubberne, der rammes hårdt økonomisk af coronavirussen.

Resten af pengene vil blive doneret til velgørenhedsorganisationer.

I alt deltog 128 klubber i turneringen, og iblandt dem var også Manchester City og Roma.

Annonce