
Nørgaard hylder holdkammerat: Han får meget uberettiget kritik
Siden fredag aften har Yussuf Poulsen fået mange rosende ord med på vejen for sin præstation mod Slovenien.
Landsholdsangriberen leverede en fortrinlig arbejdsindsats, og efterfølgende var Christian Nørgaard også mand for at hylde sin gode ven og holdkammerat.
Samtidig leverede Brentford-spilleren også lille sviner til de dele af befolkningen, der har rettet kritik med Yussuf Poulsen gennem længere tid.
– Han sætter bare tonen. Han er en af mine nærmeste venner, og han får meget uberettiget kritik helt generelt, siger Nørgaard til bold.dk.
– Han giver bare så meget. I dag var det ikke kun arbejdsindsats og højintense løb. Han var også god på bolden og gjorde det til et mareridt for forsvarsspillerne.
29-årige Yussuf Poulsen er noteret for 74 landskampe for Danmark, hvor han dog kun har scoret 11 gange.
Det er dog ganske kendetegnede for angriberens karriere, at det ikke er blevet til mange mål. I 374 kampe for RB Leipzig har således scoret 85 gange.
TOPHISTORIER LIGE NU