Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Noble rundede flot milepæl mod Stoke

Af Søren Nørgaard
18.12.2017 Kl. 08:12
West Ham-anfører Mark Noble spillede sin kamp nummer 300 for West Ham i Premier League imod Stoke.

Mark Noble er et produkt af West Hams eget akademi og den engelske midtbanespiller fik sin debut for The Hammers tilbage i 2005 i en 3-1 sejr over Blackburn Rovers. Efter at have været en stor profil i mange sæson røg den 30-årige midtbanespiller på bænken i slutningen af sidste sæson og har haft svært ved at kæmpe sig tilbage i startopstillingen.

Da David Moyes tidligere på sæsonen blev ansat som ny manager i West Ham kom Mark Noble tilbage i startopstillingen. De seneste tre kampe har resulterede i to sejre og en uafgjort for The Hammers, som er kravlet over nedrykningsstregen.

I den seneste kamp imod Stoke fik rundede klubmanden et skarpt hjørne, da han spillede sin kamp nummer 300 for West Ham i Premier League. Det fejrede han med en scoring på straffespark:

– Det var min kamp nummer 300 og det var utroligt. Det er helt fantastisk at have nået sådan en milepæl og samtidig komme på scoringstavlen. Det er noget, jeg er meget stolt af, siger englænderen.

Efter en halv times spil måtte anføreren dog lade sig udskite med en mindre skade:

– Jeg fik en mindre forstrækning imod Arsenal, og når vi spiller tre kampe på en uge, så blev det for meget til sidst, siger Mark Noble.

Annonce