Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

No worries: Guardiola føler sig tryg ved Fernandinho i midterforsvaret

Af Pelle Rigtrup
19.09.2019 Kl. 12:23
Pep Guardiola har det ganske fint med at bruge Fernandinho i Manchester Citys midterforsvar.

Manchester City har i skrivende stund store udfordringer i det centrale forsvar, hvor Nicolas Otamendi er den eneste kampklare spiller, da både Aymeric Laporte og John Stones er skadede, mens Vincent Kompany som bekendt ikke længere spiller i klubben. 

Pep Guardiola måtte derfor tænke alternativt, da Manchester City i går mødte Shahktar Donetsk i Champions League. Her var midtbanespilleren Fernandinho for en stund rykket ned i det centrale forsvar, hvilket den erfarne brasilianer klarede til UG. 

At Fernandinho præsterede, som han gjorde, kom dog ikke bag på Guardiola: 

– Det er derfor, han er så vigtig for os. Vi har ikke mange muligheder. Andre spillere kan også optræde i det centrale forsvar, men Fernandinho er så intelligent. En fantastisk fyr, siger Guardiola ifølge BBC. 

– Jeg var aldrig i tvivl om, at han ville se så komfortabel ud i det centrale forsvar. 

Fernandinho kan formentlig godt vænne sig til tjansen som midterforsvarer i Manchester City, da John Stones er ude i op til seks uger, mens der går endnu længere tid, før Aymeric Laporte er tilbage. 

Annonce