Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nigeriansk landstræner: Billings agent foreslog nationalitetsskifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
01.06.2020 Kl. 10:51
Den nigerianske landstræner Gernot Rohr påstår, at det var Philip Billings agent, som foreslog et nationalitetsskifte først.

Den nigerianske landstræner Gernot Rohr mener, at Philip Billings agent kan have foregivet interesse i at se Bournemouth-midtbanespilleren skifte nationalitet for i virkeligheden at få flere chancer for det danske landshold.

Det er få uger siden, at Billing, der har en nigeriansk far, ifølge nigerianske medier var parat til at skifte nationalitet, men den 23-årige dansker var efterfølgende ude og afvise rygterne i B.T.

Men den nigerianske landstræner insisterer på, at det var Billings agent, der først foreslog nationalitetsskiftet.

– Billings agent ringede mig op og sagde, at han var interesseret i at komme til Nigeria, fordi han ikke spillede så meget for Danmark. Jeg snakkede med Billing, og han sagde: "Jeg er meget, meget interesseret, men giv mig lidt tid," fortæller Rohr til ESPN.

Billing har som bekendt sværget troskab til Danmark efterfølgende, og Rohr har nu sin egen konspiration om hvorfor.

– Jeg tror, hans agent brugtte interessen for at få ham til at fremstå vigtigere og give ham en større chance for at spille for det danske landshold, spekulerer den nigerianske manager.

 

 

Annonce