Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ni Chelsea-wonderkids der slap væk

Af Anton Røjmer Dalsgaard
08.11.2019 Kl. 11:07
På Talksport har de taget et kig på ni tidligere Chelsea-akademispillere, der slap væk.

I denne artikel fokuserer vi på Chelseas akademistjerner og nævner ni spillere, der slap væk fra Vestlondon. 

Declan Rice (West Ham)

Rice skiftede til West Hams akademi, da han var 14 år gammel. 

Siden har han imponeret på midtbanen for Hammers og spiller også på det engelske landshold. 

Den nu 20-årige stjerne har været rygtet til Manchester United i den seneste tid. 

Om skiftet sagde Rice selv: 

– De kaldte mig en til et møde, og jeg havde skrevet det ned i min kalender. Efter det aflyste de, og jeg fandt aldrig ud af hvorfor. 

Nathan Ake (Bournemouth)

Nathan Ake er muligvis en af de bedste midterforsvarere udenfor Big Six. 

Som 16-årig kom han til Chelseas akademi fra Feyenoord. 

Nu går rygterne på, at Chelsea ønsker at hente ham tilbage ovenpå en imponerende tid i Bournemouth. 

Bertrand Traore (Lyon)

Chelsea hentede Traore fra franske Auxerre i 2013. 

Hans 16 kampe for The Blues kom i den horrible 2015/16-sæson, hvor holdet sluttede på tiendepladsen. 

Sæsonen efter blev han lejet ud til Ajax, inden han i 2017 skiftede permanent til Lyon, hvor han har gjort det godt. 

Chris Mepham (Bournemouth)

Mepham kom til Chelseas akademi som tiårig og havde fire år i klubben, inden han blev ladet gå. 

Sidenhen kom han til Brentford, hvor han brød igennem på akademiet og siden kom på førsteholdet i Championship. 

Waliseren kom til Bournemouth i januar og har til tider været Nathan Akes partner i forsvaret. 

Som blot 22-årig er han muligvis fremtidens mand. 

Patrick van Aanholt (Crystal Palace) 

Efter at være brudt igennem på Chelseas akademi fik van Aanholt blot otte kampe, inden han blev sendt ud på adskillige lejeaftaler. 

I 2014 skiftede han permanent til Sunderland, hvor han imponerede, inden han sikrede sig en aftale med Crystal Palace for £9 mio. 

Selvom hans defensive kvaliteter ikke altid skinner igennem, er han stadig en imponerende back med en stor fremtid. 

Nathaniel Chalobah (Watford)

Chalobah skiftede fra Fulham til Chelsea som tiårig. 

Han spillede én kamp fra start og havde ni kampe som indskifter, inden han i 2017 skiftede permanent til Watford. 

Chalobah har genfundet formen og har startet de seneste tre kampe fra start i Premier League, hvor holdet kæmper mod nedrykning. 

Eddie Nketiah (Arsenal) 

Nketiah havde syv år i Chelsea, da han blev scoutet som niårig. 

Chelsea lod ham gå i 2015, og samme år skiftede han til Arsenals akademi. 

Nu er han udlejet til Leeds i Championship, hvor han har scoret fem mål i 12 starter. 

Dominic Solanke (Bournemouth)

Solankes Chelsea-karriere startede i 2004, da han spillede for U8-holdet. 

Han havde 13 år i klubben, men startede ikke én eneste Premier League-kamp. 

Han spillede en enkelt kamp i Champions League. 

Solanke blev ikke tilbudt en ny aftale og skiftede til Liverpool, hvor han heller ikke fik meget spilletid. 

Hos Bournemouth ser det dog en smule lysere ud. 

Rhian Brewster (Liverpool)

Charlton, Arsenal, West Ham og Chelsea scoutede Brewster som syvårig, og han valgte Chelsea. 

Han spillede syv år for Chelseas akademi, inden han i 2014 skiftede til Liverpool. 

Svære skader har sidenhen holdt ham ude, men nu spiller han ofte fra start i holdet Carabao Cup-kampe. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Annonce