Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-profil glæder sig over Spurs-triumf

Af Søren Nørgaard
25.08.2019 Kl. 19:58
Newcastle fulgte deres gameplan til søndagens udekamp mod Tottenham og kunne derfor tage hjem med tre point i bagagen.

Newcastle har fået en dårlig start på sæsonen med to nederlag i de to første kampe mod henholdsvis Arsenal og oprykkerne fra Norwich. Søndag var der heller ikke udsigt til point for The Magpies, der skulle op imod Tottenham på White Hart Lane.

Ikke desto mindre formåede Steve Bruces mandskab at rejse hjem til det nordlige England med en 1-0 sejr i bagagen, efter en kamp hvor Newcastle-defensiven gjorde det svært for Tottenhams offensive profiler. Derfor var det også en glad Fabian Schär, der udtalte sig til Newcastles hjemmeside efter opgøret.

– Det er utroligt. At vinde over Tottenham på udebane er fantastisk. Som hold gjorde vi det fantastisk og det var en dejlig oplevelse at få som hold efer de to første kampe, udtalte han til klubbens hjemmeside og tilføjede:

– Efter Norwich-kampen talte vi meget sammen, fordi vi vidste godt, at det var en dårlig kamp af hele holdet. I dag viste vi, at vi godt kan følge en gameplan helt til dørs og det betyder meget, sluttede Fabian Schär.

Annonce