Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle og Leeds deler i en af sæsonens bedste kampe

Af Redaktionen
17.09.2021 Kl. 20:55
Der var masser af underholdning i fredagens Premier League-kamp, der bød på angrebsivrige

Et yderst skadesplaget Leeds-mandskab tog teten fra starten og blæste hjemmeholdet fra Newcastle langt tilbage på egen banehalvdel fredag aften. 

Flere gange brændte det på hos Karl Darlow i Newcastle-målet, og efter 13 minutter måtte han også pille bolden ud af nettet, da Raphinhas hårde indlæg strøg forbi venner og fjender og i mål.

Herefter begyndte Newcastle at byde sig mere til, og Illian Meslier måtte diske op med en refleksredning på en afslutning fra Joelinton, inden stolpen reddede Leeds fra en udligning. 

Samtidig fortsatte Leeds med at angribe med mange spillere, og både Kalvin Phillips og Rodrigo havde gode chancer inden pausen, hvor Newcastle også nåede at få udlignet ved Allan Saint-Maximin efter en dribletur i feltet. 

I overtiden af første halvleg burde Leeds imidlertid have bragt sig foran igen, men efter en tripplechance endte Junior Firpo med at høvle bolden langt over mål. 

I løbet af anden halvleg fortsatte spillet med at bølge frem og tilbage, og særligt Saint-Maximin havde en række flotte aktioner, og franskmanden tvang Meslier til at hive endnu et par redninger frem. 

Men i en helt igennem forrygende kamp, der bød på højt tempo, intensitet og mange chancer kom der ikke flere mål. 

Dermed har ingen af holdene fortsat vundet i denne Premier League-sæson. 

 

Annonce