Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-målscorer: Vi må holde hovedet højt

Af Kalle Thue Gregersen
16.09.2018 Kl. 11:56
Newcastle har haft et særdeles svært startprogram, og af den grund skal Newcastle-mandskabet holde hovedet højt. Det er meldingen fra gårsdagens målscorer, Ciaran Clark.

Rafa Benitez og Newcastle har haft en svær start i Premier League, hvor det nordengelske mandskab kun har hentet et point ud af 15 mulige – derudover er de også røget ud af Carabao Cuppen efter et nederlag til Nottingham Forest. 

Newcastle har allerede mødt Tottenham, Manchester City, Chelsea og Arsenal, og Ciaran Clark mener, at de må fortsætte med at holde hovedet højt. 

– Vi vidste, at den første periode i kampprogrammet ville blive svær, og vi har virkelig også været uheldige, sagde Clark ifølge Daily Mail.

– Vi har haft mulighed for at få mindst et point i alle kampene, så vi må blive ved med at holde hovedet højt. Vi skal tilbage til træning mandag og starte forfra. 

– Vi har mødt fire store hold, som har fantastiske spillere, så det vil vi virkelig ikke dvæle ved. Vi ved, at vi kan vinde de kommende kampe. 

Newcastle møder i næste runde Crystal Palace på udebane, hvorefter Leicester kommer en tur til St. James' Park. 

Annonce