Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle indleder undersøgelse: Racistisk opførsel i søndagens kamp

Af Emil Plovgaard
18.10.2021 Kl. 17:20
Newcastle indleder en undersøgelse efter søndagens kamp mod Tottenham.
Newcastle har indledt en undersøgelse, efter det lokale politi blev gjort opmærksom på en racistisk hændelse i forbindelse med Premier League-kampen mod Tottenham søndag.
 
En person skulle således have opført sig racistisk i retning af de gæstende tilhængere på St James' Park.
 
– Newcastle er opmærksomme på et racistisk håndtegn, foretaget af en person i retning mod Tottenhams tilhængere på St James' Park under søndagens kamp, skriver klubben mandag i en pressemeddelelse.
 
– En undersøgelse er undervejs, og politiet er opmærksomme herpå.
 
– Budskabet er klart: Fodbold er for alle. Diskrimination har absolut ingen plads i fodbold, på gaden, online eller i det større samfund, og vi vil under ingen omstændigheder tolerere det.
 
Tottenham, som vandt kampen med 3-2, har endnu ikke kommenteret søndagens hændelse.
Annonce