Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle har engelsk landsholdsangriber på blokken

Af Redaktionen
20.10.2021 Kl. 19:30
En af de engelske landsholdsspillere er havnet på Newcastles ønskeseddel.

Det er nye tider i Newcastle, hvor klubben nu forventes at være særdeles aktive på transfermarkedet.

Og klubben har som bekendt også mange penge at gøre godt med efter at være kommet på saudiarabiske hænder.

Om det allerede bliver til januar, at Newcastle begynder at spendere store millionbeløb på nye spillere, er endnu uvist, men en af de spillere, som er havnet på ønskelisten, er den engelske landsholdsangriber Dominc Calvert-Lewin.

Det skriver The Telegraph.

Everton-spilleren er også blevet sat i forbindelse med Arsenal for nylig, men Newcastle har tilsyneladende også kig på Calvert-Lewin, der i de seneste sæsoner har bevist sit værd i Premier League.

Den 24-årige angriber, der lige nu er ukampdygtig grundet en brækket tå, har dog kontrakt med Everton frem til sommeren 2025, og derfor kan det blive særdeles dyrt at få Merseyside-klubben til at sælge en af sine største profiler.

Annonce