Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Newcastle-fan reddede et liv: Det hele skete så hurtigt

Af Emil Plovgaard
18.10.2021 Kl. 20:29
En Newcastle-fan, som tilfældigvis også viste sig at være læge, var med til at redde et liv søndag aften.
Kampen mellem Newcastle og Tottenham blev afbrudt på grund af et hjertestop blandt en tilhænger.
 
Opmærksomme fans og spillere gjorde kampens dommer, Andy Marriner, bevidst om hændelsen, og derfor fløjtede han kortvarigt kampen af, mens den livreddende behandling fandt sted.
 
Lægen Tom Prichard var en af de mange, der ilede til for at få manden på fode igen. 
 
Han så kampen på tribunen, og kunne se, at noget var galt.
 
– Det hele skete så hurtigt. Jeg sad på Gallowgate-tribunen, og kunne se, at der var ved at ske noget. Tilhængerne kaldte på vagterne, og der var førstehjælpsreddere og en kvinde, som foretog livreddende behandling derovre, siger Prichard til BBC Breakfast.
 
– Som en A&E-læge (en læge, der hjælper til ved akutte tilfælde, red.), ville jeg se, om jeg kunne tilbyde min hjælp.
 
– Vi gav fyren et stød gennem defibrillatoren, og han var heldig, for lige pludselig stødte en masse fagpersoner til med ekspertise på området.
 
– Det er ikke noget, jeg har oplevet udenfor hospitalet før, lyder det fra en tydeligt chokeret Prichard.
 
Newcastle kunne hurtigt kommunikere ud, at tilhængeren var i stabil tilstand. Dermed var Tom Prichard, blandt andre, altså med til at redde et menneskeliv søndag aften.
 
Han blev naturligvis klappet tilbage på tribunen, da han vendte tilbage efter sin heltegerning. Det kan du se en video af her.
Annonce