Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Straffesparket til United er klokkeklart

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
07.12.2019 Kl. 20:01
Den tidligere Manchester United-spiller var ikke i tvivl om, at The Red Devils skulle have straffe.

Bernardo Silva begik en klar forseelse på Marcus Rashford, så straffesparket, som Manchester United-angriberen efterfølgende omsatte, var korrekt dømt.

Det mener Gary Neville i hvert fald, at det var.

– For mig er det et klokkeklart straffespark. Der er ingen tvivl. Bernardo går bare ind og fjerner ham, siger Neville til Sky Sports.

Kampens dommer Anthony Taylor dømte ellers ikke straffespark indledningsvist, men efter en gennemgang i VAR-rummet fik Manchester United i stedet chancen fra pletten.

Det er ikke første gang denne sæson, at Manchester City får en VAR-dom imod sig, men den var nu god nok, mener Neville.

– Pep Guardiola vil være rasende. Han fik en grimasse, der sagde "jeg bliver ødelagt af teknologien",  men straffesparket var godt nok, helt klokkeklart.

 

Annonce