Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Solskjær skal hvile spillere mod City

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
16.04.2019 Kl. 06:37
Sky Sports-kommentatoren foreslår, at Ole Gunnar Solskjær roterer og hviler visse profiler mod Manchester City, hvilket kan vise sig som en ulempe for Liverpool i mesterskabskampen.

Det er pest eller kolera for Gary Neville, der hverken vil se Liverpool eller Manchester City løfte mesterskabstrofæet,  men for Manchester Uniteds skyld burde klubben rotere gevaldigt til den kommende Premier League-kamp mod Manchester City.

Først venter kampen mod Everton denne søndag, inden de forsvarende mestre gæster Old Trafford weekenden den 24. april –  få dage inden Manchester Uniteds kamp mod Chelsea.

– Søndagens kamp mod Everton er på papiret den nemmeste kamp at vinde. Hvis de slår City, men taber til Chelsea, er de stadig i top fire. Hvis de taber til City og vinder over Chelsea, er de stadig i top fire.

– Så hvis vi vinder kampen mod Everton, bør Solskjær rotere og sætte et andet hold mod City.

Nevilles medkommentator på Sky Sports, Jamie Carragher,  har svært ved at se,  hvordan Ole Gunnar Solskjær skal kunne se sig selv i øjnene, hvis han stiller med et svækket mandskab mod lokalrivalerne.

– Det ville ikke ligne klubben at gå ind til kampen med et nederlag for øje, de skal vinde, siger Carragher.

– Men med fire kampe på ti dage kan du ikke stille med det samme hold. Jeg tror, at hvis man slår Everton søndag, skifter man to eller tre spillere til City-kampen og går efter et resultat.

 

Annonce