Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Rædselsfulde signings kostede Emery

Af Jeppe Augustsen
30.11.2019 Kl. 09:17
Gary Neville revser Arsenals rekruttering, når det gælder køb af defensive spillere.

Efter en lang række dårlige resultater besluttede Arsenal sig i går at fyre Unai Emery.

Nu reagerer Gary Neville på fyringen, og han mener, at Arsenal er kommet i den situation grundet dårlige defensive indkøb.

– Det er uden tvivl spillerne, der har skuffet ham. Det koster manageren. Det er hans ansvar at organisere dem. Jeg har selv været kritisk omkring min egen klubs (Manchester United, red.) rekruttering og strategi, men Arsenals har ganske enkelt været rædselsfuld, siger Gary Neville til Sky Sports.

– Jeg kan ikke komme på mere utilregnelige spillere, når jeg ser på det defensive. Hvis man skulle finde de tre eller fire mest flakkende spillere i Europa, så skulle man tro, at det var det, de havde gjort, når de skulle hente nye spillere.

– Spillerne har skuffet ham, men nogle af dem er bare ikke gode nok, lyder det fra Neville.

Annonce