Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville og Carragher uenige: Sådan vil en kombineret XI se ud

Af Jeppe Augustsen
17.01.2021 Kl. 09:16
Gary Neville og Jamie Carragher er ikke helt enige om, hvordan en kombineret startellever vil se ud mellem Liverpool og Manchester United.

Alt er på spil, når Liverpool og Manchester United tørner sammen, men i dag er der lidt mere på spil.

De to mandskaber kæmper i toppen af Premier League, hvor Liverpool kan komme op á point med Manchester United med en sejr, mens Manchester United kan bringe sig seks point i front foran rivalerne, hvis de vinder.

Som optakt til kampen har Daily Telegraph lavet et interview med Jamie Carragher og Gary Neville, hvor de to Premier League-legender bliver spurgt om, hvilke Manchester United-spillere der ville gå ind i Liverpools startellever, og der er de ikke helt enige.

Carragher: "Fernandes og Rashford"

Neville: "Fernandes, Rashford og så vil jeg sige Pogba"

Carragher: "Pogba? For seks uger siden sagde du, at han skulle væk fra klubben. Hvor ville du spille ham?"

Neville: "Midtbanen. Ved siden af Fernandes og foran Fabinho"

Carragher: "Han kan ikke komme på midtbanen foran Fred og McTominay, og du vil have ham ind på en midtbane, som har vundet ligaen og Champions League?"

Neville: "Nu går jeg faktisk med en fjerde spiller. Maguire ved siden af Virgil van Dijk"

Carragher: "Spiller Maguire venstreback?"

Neville: "Du ser ikke på teknikaliteterne i det, gør du?"

Carragher: "Det er derfor du fejlede i Valencia".

Gary Nevilles bud på kombineret XI: Alisson, Alexander-Arnold, van Dijk, Maguire, Robertson, Fabinho, Fernandes, Pogba, Salah, Mane, Rashford

Jamie Carraghers bud på kombineret XI: Alisson, Alexander-Arnold, van Dijk, Gomez, Robertson, Fabinho, Thiago, Fernandes, Salah, Mané, Rashford

Annonce