Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Liverpool har gode chancer mod Barcelona

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
17.04.2019 Kl. 07:50
Skulle Liverpool sikre sig semifinalepladsen mod FC Porto i aften, bliver det en helt lige kamp mod Barcelona, mener Gary Neville.

Gary Neville ynder som regel at kritisere snarere end rose Liverpool, men med udsigten til en mulig semifinale mod Barcelona tror den forhenværende Manchester United-spiller, at Liverpool har gode chancer for at nå finalen.

Også selvom Barcelona pillede Manchester United fra hinanden tirsdag aften.  I første omgang skal The Reds dog lige sikre sig en semifinaleplads mod Porto denne onsdag.

– Når du når semifinalen, er du helt sikkert god nok til at vinde turneringen, sagde Neville til BeIN Sport.

– Men Barcelona så ikke overbevisende ud i de første fem minutter mod United. De møder formentlig Liverpool i semifinalen, og Liverpool er meget bedre end United og lader dem ikke slippe så nemt.

Skulle det blive til en storkamp mellem Liverpool og Barcelona, har Neville svært ved at udpege en klar favorit –  dertil er kampen simpelthen for åben.

– Liverpools offensive trio kommer til at forårsage store problemer, så jeg vil sige, det er en 50-50.  Barcelona er bestemt ikke favoritter, da Liverpool kan matche dem defensivt og offensivt.

 

Annonce