Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Det er for tidligt at udnævne Solskjær til træner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
12.02.2019 Kl. 08:36
Den tidligere Manchester United-spiller håber, at klubben væbner sig med tålmodighed lidt endnu, inden man udnævner en ny permanent træner.

Ole Gunnar Solskjær er bookmakernes favorit til at overtage trænertjansen på Theater of Dreams permanent, og det forstår man godt efter 11 kampe uden nederlag – heraf 10 sejre.

Men med vigtige opgør i FA Cuppen og Champions League så Gary Neville gerne, at Manchester United venter til slutningen af marts eller starten af april med at tage en endelig beslutning om klubbens kommende træner.

– Det er for tidligt at give ham jobbet nu.  Jeg ville evaluere situationen i slutningen af marts og så kigge fremad i april, så man træffer en beslutning efter en periode på tre til fire måneder og ud fra, hvordan klubben har det, hvordan spillerne har det, og hvordan resultaterne har været, fortæller Neville til Sky Sports.

Manchester United går ind i en hård periode i den næste måneds tid med adskillige topkampe mod Chelsea, Paris Saint-Germain, Liverpool og Manchester City.  At Manchester United bør udskyde beslutningen om klubbens nye faste træner har dog intet at gøre med, at Solskjær potentielt kan rende ind i adskillige nederlag i den kommende måneds tid, insisterer Neville.

– Det er ikke fordi, klubben har syv eller otte svære kampe. Jeg synes bare, det er fornuftigst at reflektere over beslutningen gennem tre eller fire måneder, men Ole Gunnar Solskjær har talt sin egen sag enormt godt indtil videre, siger Neville.

 

Annonce