Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville afslører: Disse tre typer spillere gik Ferguson efter at signe

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.04.2020 Kl. 10:33
Gary Neville mener, at Sir Alex Ferguson havde tre forskellige kategorier af transfermål, da han stod i spidsen for Manchester United.

Sir Alex Ferguson havde tre forskellige kategorier af transfermål, som han forsøgte at signe i sine mange år i spidsen for Manchester United.

Gennem sine 26 år som manager for The Red Devils vandt han 38 trofæer med et mandskab bestående af en blanding mellem klubbens egne unge talenter og store signings fra ind- og udland.

Og Ferguson havde en klar strategi, mener Neville.

– Ferguson havde tre kategorier i sin transferstrategi.  Han ønskede altid at bruge klubbens egne unge spillere, når det var muligt.  Det var den første kategori, som han gjorde brug af, inden han overhovedet så sig om på transfermarkedet, siger Neville til Sky Sports.

– Anden kategori var at kigge på de bedste i Premier League. Det var spillere, han kunne stole på, som kunne udvikle sig og være i klubben gennem mange år; Gary Pallister, Steve Bruce, Wayne Rooney, Rio Ferdinand.

Men Ferguson nøjedes ikke altid med at signe de bedste britiske spillere. Til tider hentede han også nogle af de største talenter fra det store udland.

– Han ønskede altid at hente de største internationale talenter, som kunne komme til klubben og udvikle sig til store spillere: Nemanja Vidic, Peter Schmeichel, Patrice Evra, Cristiano Ronaldo og Ole Gunnar Solskjær, siger Neville.

Ved at blande sin trup med spillere fra hver af de tre kategorier, sørgede Manchester United-legenden for i lange perioder at have den rette stabilitet i truppen til, at klubben kunne skabe et dynasti.

– Det hele var kontrolleret. Han havde seks eller syv unge spillere i truppen, 10 spillere midt i 20'erne og tre eller fire, som var oppe i 30'erne. Enhver klub, som har haft et dynasti, har haft den samme stabilitet af spillere, mener Neville.

 

Annonce