Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nasri elsker fodbolden: Troede min karriere var færdig

Af Jeppe Augustsen
11.01.2019 Kl. 09:27
Samir Nasri glæder sig over at være tilbage hos fodbolden, men han frygtede for sin karriere, da han fik tildelt karantænen.

Grundet en dopingkarantæne måtte fodbold ligge stille i 18 måneder for Samir Nasris vedkommende.

Nu er han tilbage, og nytårsdag skrev han under på en halvårig kontrakt med West Ham.

Han fortæller nu, at han frygtede, at han havde spillet sin sidste fodboldkamp som professionel fodboldspiller.

– Jeg tabte et år af min karriere, og på et tidspunkt snakkede de om en karantæne på fire år. Mange ting kørte rundt i mit hoved. Jeg troede min karriere var ovre, og derfor er jeg glad for at få en ny chance, siger Nasri til Sky Sports.

– Hvis man ikke har støtten fra venner og familie, tror jeg, at man sagtens kan få en depression. Man bliver frataget det, man elsker mest. 

– Det ændrede mig på den gode måde og ser tingene anderledes. Nu nyder jeg tiden og vil forsøge at hjælpe mine holdkammerater, lyder det fra Nasri.

Annonce