Annonce
Annonce
Annonce
Napoli smækker prisskilt på Chelsea-emnet Koulibaly
Napoli har smækket et gigantisk prisskilt på den senegalesiske midterforsvarer, Kalidou Koulibaly, skriver Daily Mirror.
Lørdag kunne Chelsea præsentere ansættelsen af den italienske manager Maurizio Sarri, der senest har været hos Napoli.
Sarri har allerede været igang på transfermarkedet, hvor Chelsea har hentet Napoli-profilen Jorginho til klubben – og der har fortsat været rygter om yderligere interesse i en række af Sarris profiler fra tiden i Napoli.
Ét af navnene, der kontinuerligt har været nævnt, er Kalidou Koulibaly.
Den stærke midterforsvarer er dog ikke til salg, har Napoli ifølge Daily Mirror gjort det klart.
Avisen skriver nemlig, at Napoli vil have hele £80 millioner, hvis de skal sælge Koulibaly.
Det er næppe en pris, The Blues er klar til at betale. I stedet kigger de mod Juventus, hvor de har vist interesse i Daniele Rugani.
Annonce