Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Næste step i karrieren? Mourinho spottet på stadion i Frankrig

Af Emil Eire Frerk Olsen
17.02.2019 Kl. 16:17
Mourinhos tilstedeværelse ved en bestemt fodboldkamp har i dag igen sat gang i spekulationerne omkring portugiserens fremtid.

Den tidligere Chelsea og Manchester United-manager Jose Mourinho har siden december været klubløs, hvor det indtil videre har været uvist, hvor den kontroversielle træner skulle fortsætte sin karriere.

I dag blev spekulationerne vedrørende Mourinhos fremtid igen aktuelle, da han blev spottet på lægterne i kampen mellem Ligue 1's overraskelse LOSC Lille, der hjemme tog imod Montpellier.

Lille ligger i år numer to i ligaen, men der er mere end blot klubbens oprejsening samt Mourinhos tilstedeværelse, der danner grundlag for spekulationerne.

Mourinho skulle nemlig angiveligt være i Frankrig for at besøge sin ven og tidligere arbejdskollega i Real Madrid Luis Campos, som lige nu er talentrådgiver i Lilles scoutingsnetværk – så spørgsmålet er, om der ligger videre fremtidsplaner som anledning for besøget.

'The Special One' har angiveligt også været i kontakt med spillertruppen, hvilket et billede lagt op af Lilles målmand Kouakou Hervé Koffi stærkt har indikeret.

Her postede keeperen et billede sammen med Mourinho med teksten "Det er altid en fornøjelse at modtage råd fra en fremragende træner."

Se billedet herunder:

Et eventuelt job i Lille ville være Mourinhos første i Frankrig – både som spiller og træner.

 

Annonce