Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Næste job for Klopp: ‘Uundgåeligt’

Af Emil Plovgaard
15.06.2024 Kl. 16:17

Jürgen Klopp meddelte fredag den 26. januar i år, at han ville trække sig som Liverpool-manager.

Det har den 56-årige tysker så gjort.

Officielt har han selv fortalt, at han vil have sig et års sabbat, men ifølge den tidligere Premier League-vinder Robert Huth ligger der et ‘uundgåeligt’ job og venter på Klopp.

– Jeg mener, det er uundgåeligt, at han vil overtage roret hos Tyskland.

– Alle elsker ham, og det fodbold, der bliver spillet under ham, er sensationelt.

– Jeg mener, Tyskland vil få spillere gennem systemet de kommende tre til fire år, som vil få ham til at tro på, at han kan vinde ting med landsholdet, siger Huth ifølge Daily Mirror.

Tidligere på året blev Klopp spurgt om muligheden for netop at træne Tysklands landshold.

– Lige her og nu ville jeg sige ‘nej’. Men jeg ved naturligvis ikke, hvordan det føles, for jeg har aldrig befundet mig i situationen. Det, jeg helt sikkert ved, er, at jeg aldrig kommer til at træne en anden klub end Liverpool i England, fortalte Klopp.

Tyskland ledes i øjeblikket af Julian Nagelsmann, der skal forsøge at sikre EM-guld til nationen for første gang siden 1996.

Nagelsmann forlængede for nylig sin kontrakt med yderligere to år, men en skuffende præstation på eget græstæppe, kan måske få det tyske fodboldforbund på andre tanker.

Tidligere fredag kom det frem, at Liverpool befinder sig i forhandlinger med Chelsea.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce