Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Nærmest en umulig transfer: Villa smækker astronomisk prisskilt på Grealish

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.12.2020 Kl. 07:21
Aston Villa sælger ikke sin anfører billigt, skriver The Telegraph.

Jack Grealish var redningsmanden sidste sæson, og i denne er Aston Villa-kaptajnen for alvor ved at etablere sig som en af de største Premier League-stjerner. Derfor føler The Villans også, at de kan tillade sig at tage sig godt betalt, hvis en klub vil købe playmakeren.

Birmingham-klubben skulle lige nu vurdere den engelske landsholdsspiller til at være £100 millioner – 825 millioner kroner – værd, og fortsætter han sin formopgang, vil prisen kun følge med, skriver The Telegraph.

£100 millioner vil gøre Grealish til den suverænt dyreste engelske spiller til dato, og når prisskiltet er så massivt, er det meget få klubber, som realistisk set har chancen for at signe ham. 

Manchester United var interesseret forud for sommertransfervinduet, men dengang forlangte Villa omkring £70 millioner for den 25-årige englænder. Allerede da følte The Red Devils, at prisen var for høj.

Senest er det bysbørnene fra Manchester City, som er blevet sat i forbindelse med Aston Villa-anføreren. Pep Guardiola skulle i sine kontraktforhandlinger med klubben have omtalt Grealish som en spiller, han ønskede sig.

 

Annonce