Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Naby Keita: Jeg forstår ikke Scouse-accenten

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
23.10.2018 Kl. 08:22
Sommerindkøbet prøver at lære engelsk, men har sat planerne om at lære scouse-accenten på standby.

Naby Keita arbejder hårdt på at lære engelsk og har givet sig selv en deadline på seks måneder, før han forventer at kunne udføre interviews på fremmedsproget, men han gør sig ingen forhåbninger om at snakke som Liverpools indfødte lige foreløbigt.

– Jeg går på engelskkursus, for jeg er meget motiveret over at lære engelsk, da det er vigtigt for mig. Jeg vil være i stand til at snakke med træneren, de andre spillere og hele holdet, så jeg knokler på og håber, at jeg om seks måneder kan lave interviews på engelsk, fortæller Keita ifølge Liverpool Echo.

– Jeg synes, Scouse-accenten er en smule svær, men jeg prøver mit bedste. Jeg kender ikke nogle Scouse-ord, for jeg har prøvet at lære engelsk og har ikke haft muligheden for at lære noget Scouse endnu.

Det bør Keita dog ikke have nogle kvaler over, for det er de færreste personer, som ikke stammer fra Liverpool og omegn, som forstår Scouse-accenten særligt godt – uanset om man er et es til engelsk eller ej. 

Annonce