Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mytteri på vej: Premier League-manager tæt på fyring?

Af Emil Plovgaard
24.09.2024 Kl. 20:38

Der er en stigende sandsynlighed for, at Steve Cooper fra Leicester er den næste manager, der bliver fyret i Premier League.

Et mytteri i spillertruppen kan efter sigende være under opsejling, beretter mediet Football Insider.

Læs også: Stort Chelsea-flop på vej mod exit

20. juni offentliggjorde Leicester, at man havde Cooper på en treårig kontrakt.

Cooper erstattede Enzo Maresca, der førte Leicester frem til Championship-titlen, men forlod klubben, da Chelsea bød sig til.

Leicester ligger på 15.-pladsen i Premier League, hvor det er blevet til remis mod Tottenham, Crystal Palace og Everton. Man har indtil videre ikke formået at vinde en kamp.

En række spillere i klubben føler sig ikke overbevist af Coopers metoder. Der er bekymring for, at der vil ske et mytteri i spillertruppen, såfremt han ikke får stjerner tilbage på holdkortet og begynder at hente sejre.

Uinspirerende træningspas og spillestil skulle have vakt bekymring allerede i forberedelserne frem mod denne sæson, og det er disse røster, der nu siges at have taget til i styrke.

Topledelsen hos Leicester er angiveligt opmærksomme på problemet, og de vil snart se ind i, om Cooper også er den rette mand til jobbet.

Læs også: Ten Hag på gyngende grund: United lurer på Premier League-manager

Det er måske tidligt nok at overveje en afskedigelse. Cooper har før bevist, at han kan vende tingene – i Nottingham Forest – hvor der ellers også var forlydender om, at en fyreseddel skulle være inden for rækkevidde.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce