Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mustafi sværger: Jeg er klar til det næste skridt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.09.2019 Kl. 06:54
Arsenal-forsvareren er frustreret over manglen på spilletid og antyder, at han er klar til at forlade klubben.

Shkodran Mustafi er ikke parat til at gå i krig med Arsenal for at fremtvinge et skifte, men byder muligheden sig, er han åben for at forlade klubben.

Alt tydede også på, at den tyske forsvarer var til salg denne sommer, men et skifte materialiserede sig aldrig.

– Er det muligt, så er jeg klar til at tage det næste skridt, sagde Mustafi til Bild efter sejren over Eintracht Frankfurt torsdag aften.

– Min far, som også er min agent, snakkede med klubben, men jeg er stadig Arsenal-spiller og har to år tilbage på min kontrakt. 

The Gunners krævede angiveligt et relativt højt beløb for Mustafi, hvilket kan have skræmt interesserede klubber væk denne sommer.

Forsvareren har dog ingen intentioner om at opføre sig rebelsk, skulle et skifte også udeblive til vinter eller næste sommer.

– Jeg er ikke typen, som starter en krig med klubben, hvis det ikke fungerer, fortalte Mustafi.

– Jeg har altid sagt; Hvis det er muligt, så tager jeg det næste skridt. Er det ikke så, så fortsætter jeg med at spille min fodbold for Arsenal.

 

 

Annonce