Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mustafi er stadig åben for at skifte - men det skal være det rigtige

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.10.2019 Kl. 06:43
Det var forventet, at Shkodran Mustafi ville forlade Arsenal denne sommer, men det skete aldrig.

De fleste Arsenal-fans ville sikkert med glæde have kørt Shkodran Mustafi til lufthavnen hurtigst muligt, var chancen for et skifte opstået for den tyske forsvarer denne sommer.

Det skete dog aldrig til trods for, at Unai Emery offentligt gik ud og sagde, at det ville være bedst, hvis Mustafi forlod klubben. Nu fortæller hovedpersonen selv i et interview med Der Spiegel om, hvorfor et skifte aldrig materialiserede sig.

– Arsenal havde bud på mig, som de skulle overveje denne sommer, men der var ikke noget, som både klubben og jeg kunne være tilfredse med, udtaler tyskeren.

– Arsenal vedhæftede også nogle betingelser for en transfer til trods for Unai Emerys udtalelser om, at jeg burde skifte.

Det antyder umiddelbart, at Arsenal har krævet en transfersum for Mustafi, som de interesserede klubber ikke har været villige eller i stand til at møde. 

Samtidigt var tyskeren dog heller ikke beredt på at forlade Londonklubben for hvilken som helst klub.

– Jeg ved, at mit næste skifte er utroligt vigtigt, hvis jeg skal skrive et positivt kapitel i min karriere igen. Hvis jeg skifter til en klub, hvor jeg ikke passer ind, så forbedrer min situation sig nok næppe. Derfor blev jeg, udtaler Mustafi.

– Jeg er åben for fremtiden, og jeg er også klar til at vende tilbage til Bundesligaen.

 

Annonce