Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mulig tilføjelse? Liverpool lurer på to PL-spillere i det kommende vindue

Af Emil Plovgaard
27.12.2021 Kl. 17:44
Liverpool har kig på to fremtrædende Premier League-spillere i det kommende vindue, skriver lokalavisen Liverpool Echo.
Liverpool scorer mål, som det passer dem, og på tværs af alle turneringer i indeværende sæson er det blevet til 75 scoringer.
 
I løbet af vinteren må The Reds dog undvære holdets to farligste angribere i form af Mohamed Salah og Sadio Mané, når de begge rejser til Africa Cup of Nations, og det kan få enhver Liverpool-tilhænger til at grue.
 
Liverpool er dog også dækket ind i form af en fornemt scorende Diogo Jota, en Roberto Firmino, der netop er blevet kampdgtig igen, og yderligere breddespillere som Divock Origi og Takumi Minamino.
 
Der bliver derfor ikke gravet dybt i pengepungen til januar, hvis det overhovedet bliver tilfældet, for her er nøgleordet, ifølge Liverpool Echo, kontinuitet.
 
Bliver der alligevel skejet ud, kunne det meget vel blive på enten West Hams Jarrod Bowen eller Leeds' Raphinha, som gennem længere tid har været transfermål på Anfield.
 
Begge spillere, skriver Liverpool Echo, bliver dog med al sandsynlighed i deres nuværende klubber denne vinter, hvorfor kun et sommerexit er på tale.
Annonce