Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mulig retssag: Zlatan og Bale i krig mod EA Sports?

Af Jeppe Augustsen
23.11.2020 Kl. 22:33
Zlatan Ibrahimovic og Gareth Bale stiller spørgsmålstegn ved deres ageren i konsolspillet, FIFA.

Tilbage i juli kunne The Athletic berette, at flere hundrede professionelle fodboldspillere undrede sig over, hvordan flere virksomheder kunne anvende deres ansigter og data uden at få noget for det. 

Det gælder bl.a. virksomheder inden for gaming – heriblandt EA Sports.

Nu melder Zlatan Ibrahimovic ud, at han ikke har givet dem tilladelse til at bruge ham i konsolspillet.

– Hvem har givet FIFA EA Sports tilladelse til at bruge mit navn og ansigt? FIFPro? Jeg er ikke bekendt med at være medlem af FIFPro, og hvis jeg er, så er det ikke noget, jeg er blevet gjort opmærksom på – gennem en mærkelig manøvre. Jeg har med sikkerhed aldrig tilladt FIFA eller FIFPro at lave penge ved at bruge mig. Nogen laver penge på mit navn og ansigt uden nogen aftale gennem alle disse år. Det er tid til at efterforske, skriver Zlatan Ibrahimovic på Twitter.

Og han bliver bakket op om Gareth Bale, der ikke ikke ved, om han er medlem af FIFPro, som er et fodboldforbund for professionelle fodboldspillere.

– Interessant. Hvad er FIFPro? #TimeToInvestigate, skriver Gareth Bale til Zlatan.

Mino Raiola, som tager sig af mange af svenskerens kommercielle ting, har også meldt sig på banen.

– Håber vi får svar på vores breve nu Zlatan, skriver Mino Raiola på Twitter. 

Tidligere på året kunne EA Sports præsentere et eksklusivt samarbejde med AC Milan, hvor Zlatan Ibrahimovic spiller, for dette års udgave af FIFA – nemlig FIFA21. 

Det vides ikke, hvad der kommer til at ske, men ifølge The Athletic er der mange spillere, der er klar til at tage en retssag mod virksomheder som EA Sports for brug af image rights uden tilladelse.

EA Sports er kommet med følgende udmelding:

– Vi er opmærksomme på snakken omkring tilladelse af spillere i EA Sports. De ting, der bliver beskrevet på de sociale medier, er et forsøg på at skabe konflikt for FIFA 21 gennem tredjeparter og har ikke meget med EA SPORTS at gøre. 

– For at gøre det helt klart, så har vi kontraktmæssige rettigheder til at inkludere alle spillere, der er i vores spil. Som nævnt tidligere får vi tilladelser gennem ligaerne, holdene og individuelle spillere. Som tilføjelse arbejder vi sammen med FIFPro for at sikre, at vi kan inkludere så mange spillere som muligt for at kunne skabe det mest autentiske spil. I disse tilfælde (Zlatan Ibrahimovic og Gareth Bale, red.) er vores tilladelse til at bruge disse spillere kommet gennem en klubaftale med AC Milan samt vores eksklusive partner Premier League, som også inkluderer alle spillere fra Tottenham.

Annonce