Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mulig debut til Billing: Min type har måske været savnet på landsholdet

Af Morten Bruun Jørgensen
20.03.2019 Kl. 12:53
Philip Billing kan få debut mod Kosovo i morgen aften, og han kan tilføre nogle evner, som måske har været savnet på det danske landshold.

Når man måler 198 centimeter er det sjældent, at man er professionel fodboldspiller, og det er endnu mere sjældent, at man spiller på den centrale midtbane.

Ikke desto mindre er Philip Billing i gang med en karriere, som indtil videre blandt andet har budt på 43 Premier League-kampe, og det næste højdepunkt kan være debut for det danske landshold.

Huddersfield-profilen er for første gang udtaget til landsholdet, og han mener selv, at han qua sin fysik kan tilføre Åge Hareides mandskab noget, som har været savnet.

– Jeg er nok lidt en anderledes type, end man har set før. Specielt på grund af min højde. Jeg kan selvfølgelig også spille bolden på jorden. Men jeg er en lidt anderledes type, som måske har været savnet på landsholdet, fortæller Philip Billing til DR.

Over for mediet lufter landsholdets assistenttræner, Jon Dahl Tomasson, at der er en pæn mulighed for, at den 22-årige midtbanespiller får sin debut torsdag aften mod Kosovo.

Annonce