Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes er klar til at vende tilbage til sin gamle kriseramte klub

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
09.10.2019 Kl. 06:58
David Moyes skulle angiveligt være parat til at overtage Everton, hvis det blev aktuelt.

Javi Gracia blev den første Premier League-træner til at modtage en fyreseddel denne sæson, men Everton-træner Marco Silva kunne nemt blive den næste i rækken.

Skulle det ske, så er David Moyes klar til at gøre comeback som træner for sin gamle klub, som han stod i spidsen for i hele 11 år. 

Daily Mirror erfarer, at Moyes ønsker at vende tilbage til Premier League efter at have takket nej til jobtilbud fra Championship- og League One-klubber.

Og det er ikke usandsynligt, at den 56-årige skotte kan få sit ønske opfyldt. Trods rygter om interesse i Ajax-træner Erik Ten Hag, så skriver Daily Mirror, at Moyes er storfavorit til at overtage trænersædet på Goodison Park for anden gang i sin karriere.

Moyes har været uden job siden han forlod West Ham i sommeren 2018, hvor han blev erstattet af Manuel Pellegrini.

 

Annonce