Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes: Arnautovic skal være en holdspiller

Af Rasmus Bendrup
17.11.2017 Kl. 19:05
Den nye West Ham-manager advarer Marko Arnautovic om, at han skal ændre sin spillestil, for at få en plads på holdet.

David Moyes er netop tiltrådt som manager i West Ham, og i den forbindelse vil han have gang i rekordindkøbet Marko Arnautovic, der kom fra Stoke i sommers. 

Arnautovic har endnu ikke scoret i denne sæson, og blev senest buhet af banen, da han blev skiftet ud i 0-3 nederlaget til Brighton. 

David Moyes giver dog ikke op, men han vil se en anderledes tilgang fra østrigeren.

– Folk siger, at han ikke har levet op til forventningerne efter skiftet fra Stoke. Han bliver nødt til at være en holdspiller, og det er han ikke i de klip jeg har set fra West Hams kampe. Man kan ikke altid skyde skylden på manageren, for det handler også om spilleren selv, siger den nytiltrådte West Ham træner på dagens pressemøde.

Moyes står for første gang i spidsen for West Ham på søndag, hvor Watford gæster London Stadium. 

Annonce