Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Moyes: Arnautovic kan spille for alle hold

Af Mads Bye Marboe
23.02.2018 Kl. 19:06
Marko Arnautovic er i stand til at spille for alle hold i verden, lyder det fra David Moyes.

Marko Arnautovic blev West Hams dyreste køb nogensinde, da Slaven Bilic hentede østrigeren til klubben fra Stoke for £25 millioner.

Efter en skidt start på sæsonen er Arnautovic for alvor kommet i gang for The Hammers, der nyder godt af den storspillende angriber.

David Moyes mener nemlig, at Arnautovic kan spille for ethvert hold i verden, hvis han formår at holde fokus.

– Han har evnerne, og han har uden tvivl selvtilliden. Det kan jeg sige jer – og det er nogle gange nødvendigt, når du er angriber. Du har brug for selvtillid og arrogance, og det har han med sikkerhed, udtaler Moyes ifølge London Evening Standard og fortsætter:

– Jeg tror, at hvis han fortsætter sin form, holder fokus og ikke ryger tilbage til der, hvor han tidligere har været, kan han spille for alle hold. Han har vist, at han kan, og forhåbentlig fortsætter det i lang tid.

– Jeg siger det, fordi jeg vil have, at han hører det. Hvis han bliver, som han var, inden jeg kom til, vil jeg ikke have noget med ham at gøre, det har jeg fortalt ham. Han er for god nu, og vi har brug for ham.

28-årige Arnautovic har tidligere i sin karriere været forbi Twente, Inter, Werder Bremen og Stoke.

Annonce