Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinhos transfermagi: Sådan kan Spurs' lineup se ud i 2020

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.11.2019 Kl. 16:58
Vi har forsøgt at give vores bud på, hvordan José Mourinho kan stille sit Tottenham-hold næste år, hvis han får held med at hente en række spillere til klubben.

Mourinho er ny manager i Tottenham, og rygtebørsen er allerede ved at blive oversvømmet med navne på spillere, som Mourinho potentielt vil hente.

Portugiseren har ikke haft ry for at være beskeden, når det kom til at spendere milliarder på spillerkøb, men som han også understregede denne torsdag til sit første pressemøde, så er han lykkelig for den trup, Mauricio Pochettino har efterladt ham.

Han lagde dog op til, at truppen selvfølgelig ville gennemgå nogle ændringer, og vi har taget et kig på, hvordan han potentielt kan line sit mandskab op i 2020 –  enten efter vintertransfervinduet eller efter sommerens transfervindue.

Alt tyder på, at han har intentioner om at forsøge på at overtale Christian Eriksen, Jan Vertonghen og Toby Alderweireld til at blive, men om han får held med det, ved vi ikke.

Som udgangspunkt går vi ud fra, at de tre spillere stadig forlader klubben efter denne sæson, hvilket også fremgår af lineup længere nede i artiklen.

Det er i øvrigt også værd at påpege, hvordan José Mourinho skulle være en stor beundrer af Eric Dier, som har fået småt med spilletid under Mauricio Pochettino.

Der er ret god chance for, at Dier kommer tilbage i startelleveren på bekostning af eksempelvis Harry Winks eller Moussa Sissoko.

Med det af vejen flyver vi til transfermålene:

Ruben Dias – Benfica

The Telegraph, der anses som et ganske pålideligt engelsk medie, skriver, at José Mourinho er en stor beundrer af den 22-årige portugisiske landsholdsforsvarer, der meget vel kunne blive et transfermål.

Mister man Toby Alderweireld og Jan Vertonghen står klubben helt klart i en situation, hvor man bliver nødt til at investere i en eller flere nye midterforsvarere –  og det gør sig måske endda også gældende, selv hvis de to belgiere bliver i klubben.

Dias har en frikøbsklausul på €60 millioner, så han ville dog blive klubbens dyreste forsvarer til dato.

Nathan Ake – Bournemouth

Hollænderen, der også er et mål for Mourinhos tidligere klub, Chelsea, ville heller ikke være noget billigt indkøb, men det vidner igen om, at Tottenham anser det som en prioritet at forny defensiven.

Ake er også ung og har Premier League-erfaring, hvilket er en fordel i forhold til Dias, men en signing af den ene udelukker ikke nødvendigvis den anden.

Max Aarons – Norwich

Vi kan ikke huske, om det var London Evening Standard eller The Telegraph, der for en måneds tid siden skrev, at Tottenham allerede var i forhandlinger med Norwich om den unge højreback.

Nu er Mourinho kommet til, så prioriteterne kan selvfølgelig have ændret sig, men The Telegraph erfarer, at portugiserens største bekymring lige nu er forsvaret.

Serge Aurier er ikke til at stole på, så en ny højreback ville give rigtig god mening, og Norwich-manager Daniel Farke har tidligere udtalt, at klubben ikke ville stå i vejen for Aarons' skifte til en større klub, hvis pengene var rigtige.

Bruno Fernandes – Sporting Lissabon

Det er vist mere eller mindre bekræftet, at Tottenham forsøgte at hente Fernandes denne sommer, men bød langt under købsprisen.

The Telegraph skriver dog, at portugiseren stadig er på klubbens radar, og Mourinho er tidligere citeret for at sige, at Fernandes "har det hele".

Den portugisiske presse har et noget blakket ry, når det omhandler transferrygter, men tre medier – O Jogo, Record og Correio da Manha – skriver uafhængigt af hinanden, at de alle har oplysninger om, at Mourinho er interesseret.

Vi kunne godt se, der var noget i det, og Fernandes ville være en mulig erstatning for Christian Eriksen, selvom han også kan gøre sig på højrekanten og har gjort det flere gange for sit landshold.

Gareth Bale – Real Madrid

Den spanske presse er rasende på Gareth Bale, der fejrede Wales' EM-kvalifikation med et provokerende "Wales. Golf. Madrid"-banner.

Bale var ikke populær førhen, men det er han slet ikke nu, og særligt den spanske presse sender ham nu retur til Tottenham, selvom enkelte engelske kommentatorer også har argumenteret for, at det ville give god mening.

Kilder tæt på waliseren fortæller dog til The Telegraph, at de ikke tror på, at et sådan skifter bliver til noget, og vi har også svært ved at se det ske, selvom der måske var interesse.

Tottenham har en meget streng lønstruktur,  som i øjeblikket ikke kunne klare at betale noget nær det beløb, som Gareth Bale tjener i Real Madrid. 

Så enten skulle Bale gå meget ned i løn, eller også skulle der være tale om en lejeaftale, hvor Real Madrid betaler en stor procentdel af lønomkostningerne.

Her er vores bud på, hvordan Tottenham kan stille op under José Mourinho i 2020:

4-2-3-1

4-4-2 diamant

Annonce