Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho vækker opsigt: Besøger Uniteds ungdomshold

Af Rasmus Bendrup
18.12.2017 Kl. 17:55
Manchester United træneren har været på visit hos u-14 og u-15 holdene, til stor opsigt hos de unge spillere.

José Mourinho har været godt kørende i ligasammenhæng, hvor Manchester United blot har tabt én kamp i de seneste syv. 

Derfor havde portugiseren også overskud til at møde ind for at overvære en u-14 og u-15 træning, til stor glæde for de unge spillere.

Noget, som ifølge Uniteds akademidirektør, Nicky Butt, er en del af opvæksten i klubben.

Det siger han ifølge Manchester Evening News. 

– Det er vigtigt at vi giver drengene Manchester United-oplevelsen, og gør vores akademi anderledes fra de andre, og faktisk bedre end alle andre i verden. Vi vil have at drengene skal føle sig som en del af Manchester United-familien, og der er managerens tilstedeværelse vigtig, siger Butt. 

Også træningskompleksets leder, Les Parry, var fuld af begejstring for Mourinho.

– Han var strålende. Det fedeste var mængden af tid han brugte på hvert barn. Han viste ikke blot sit ansigt, han gav dem noget kvalitetstid og vigtig information, afslutter Parry.

Annonce