Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Top fire med Tottenham vil være min største bedrift

Af Pelle Rigtrup
21.02.2020 Kl. 17:18
José Mourinho mener, at det vil være hans største bedrift, hvis han formår at føre Tottenham til en plads i top fire på grund af klubbens skadeskrise.

Tottenham er de seneste fire sæsoner sluttet i top fire, og med en sejr i morgendagens opgør mod rivalerne fra Chelsea kan Spurs kravle op på fjerdepladsen. 

Tottenham må dog undvære profilerne Harry Kane og Heung-min Son i det næste lange stykke tid på grund af skader, og ifølge José Mourinho vil det være hans største bedrift, hvis han formår at føre Spurs til en plads i top fire: 

– Under de givne omstændigheder så vil det være min største bedrift, siger han ifølge Goal

– Kane og Son scorer majoriteten af vores mål, så det vil være noget helt specielt, hvis vi ender i top fire uden dem. 

Mourinho kan ellers prale af en karriere, der blandt andet har budt på Champions League-triumf med FC Porto og Inter, flere nationale mesterskaber med blandt andre Chelsea, Real Madrid og Inter, men en fjerdeplads med Spurs vil altså overgå disse meritter. 

Kane og Son har tilsammen scoret 20 af Tottenhams 43 ligamål i denne sæson.

Annonce