Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho stikker til Tottenham: "Semifinalesejr giver normalt ret til en finale"

Af Jeppe Augustsen
04.05.2022 Kl. 16:38
Jose Mourinho har tydeligvis ikke glemt sin fyring i Tottenham.

Jose Mourinho og AS Roma møder i morgen aften Leicester i det andet semifinaleopgør i Conference League.

Med et 1-1-resultat på King Power Stadium har AS Roma gode muligheder for at nå til finalen.

Til dagens pressemøde blev han spurgt ind til opgøret, og det benyttede han til at stikke lidt til Tottenham, som valgte at fyre ham inden Carabao Cup-finalen mod Manchester City.

– Jeg vil altid vinde den næste kamp. Endnu mere, hvis det er en semifinale. Selvfølgelig giver en semifinalesejr ret til at spille finalen – medmindre man bliver fyret inden finalen, siger Jose Mourinho ifølge Daily Mail.

Den anden semifinale i Conference League står mellem Marseille og Feyenoord, hvor hollænderne vandt første opgør 3-2.

Annonce