Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho siger nej: Tottenham ude af kampen om brasiliansk stjerne

Af Morten Bruun Jørgensen
04.06.2020 Kl. 09:25
Tottenham er ude af kampen om Philippe Coutinho, da brasilianerens ankomst kan skabe udfordringer i London-klubben.

Barcelona vil gerne af med Philippe Coutinho, men der er nu angiveligt én bejler mindre til midtbanespilleren.

For ifølge Mundo Deportivo har José Mourinho udelukket muligheden for, at den tidligere Liverpool-stjerne kan komme til Tottenham. Det skyldes en frygt for, at Coutinho med sin høje løn vil give problemer i truppen.

Han siges at tjene mere end £200.000 om ugen hos Barcelona, og det er mere end nogen af Tottenham-spillerne.

For ikke at risikere, at spillerne hos the Lilywhites begynder at forlange en højere løn, har José Mourinho derfor gjort det klart, at han ikke ønsker at få Coutinho til klubben i det kommende transfervindue.

Tottenham har i flere år været kendt for ikke at være rundhåndede med høje lønningerne i kontrakterne til klubbens spillere, og London-klubben har derfor også en del lavere lønudgifter end klubber som Arsenal og Chelsea.

Annonce