Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho rådgiver: Sådan slår Spurs Ajax

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
19.04.2019 Kl. 10:37
Ajax-spilleren bryder sig ikke om hårdt fysisk spil, mener José Mourinho.

Hvordan sikrer Tottenham sig deltagelse i klubbens første Champions League-finale nogensinde ved at slå Ajax?

Det har José Mourinho forsøgt at besvare overfor RT Sport.

– Hvis du spiller sådan mod Ajax, som Ajax ønsker, du gør, så risikerer du, at de er bedre end dig, fortæller den tidligere Manchester United-træner.

– Skulle eksempelvis Liverpool eller Barcelona møde Ajax i finalen, er jeg sikker på, at de har kvalitet nok til at udspille hollænderne, men hvis kvaliteten mangler, så må du tænke taktiskt og give dem det, der allermindst ønsker.

José Mourinho taler af erfaring. Hans Manchester United-mandskab formåede i 2017 at slå Ajax i Europa League-finalen 2-0, og portugiseren tror, at Spurs kan slå Ajax med en simpel, men hård formular.

– Vi gav dem en kamp, de ikke ønskede at have, hvor de efterfølgende brokkede sig over vores lange bolde, brokkede sig over Fellaini, brokkede sig over vores fysiske spil. De klagede, for de kunne ikke håndtere det, siger Mourinho.

Annonce