Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho opdaterer på skader: Fire spillere kan blive klar til Sevilla

Af Morten Bruun Jørgensen
19.02.2018 Kl. 12:19
José Mourinho har givet en opdatering på skaderne hos Manchester United forud for onsdagens kamp mod Sevilla.

Fire Manchester United-spillere kan muligvis blive klar til det kommende Champions League-opgør.

Der var ingen Antonio Valencia, Marcus Rashford, Ander Herrera eller Paul Pogba på banen for Manchester United i lørdags, da de spillede FA Cup-kamp mod Huddersfield på John Smith’s Stadium.

José Mourinho forventer dog, at de tre førstnævnte spillere kan komme til at spille en rolle på onsdag mod Sevilla i Champions League. Derimod er han mere i tvivl vedrørende Paul Pogba.

– Kan vi få nogle af dem tilbage til på onsdag? Det tror jeg. Jeg tror, Rashford, Herrera og Valencia har en chance. Med Paul ved jeg ikke, sagde Mourinho til the Telegraph.

Derimod er der fire andre spillere i Manchester Uniteds førsteholdstrup, som med al sandsynlighed ikke kommer i aktion mod det spanske mandskab.

– Marcos Rojo, Phil Jones, Marouane (Fellaini, red.), Zlatan (Ibrahimovic, red). Jeg tror ikke, at de har nogen chance, så vi går ind i dette afgørende tidspunkt med nogle problemer.

Annonce