Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho om fyring: Man vasker ikke sit beskidte tøj i offentligt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.01.2019 Kl. 17:23
José Mourinho har ikke i sinde at kritisere Manchester United og kalder fyringen et overstået kapitel.

Efter to og et halvt år i spidsen for Manchester United blev José Mourinho fyret sidste måned,  men den portugisiske træner forholder sig overraskende fåmælt til fyringen og nægter at hænge hverken klub, ejere eller spillere ud.

– Jeg har lært, at når du forlader en klub, så går du ikke rundt og taler om det. Du vasker ikke dit beskidte vasketøj offentligt, fortæller Mourinho til portugisiske Correio da Manha.

– Kapitlet er færdigskrevet, og så går du ikke rundt og kritiserer efterfølgende. Jeg har lært at respektere klubberne, som ønsker mig, såvel som klubberne, der ikke ønsker mig.

Apropos klubber som ønsker José Mourinho, så skulle Benfica angiveligt have tilbudt ham stillingen som cheftræner for det portugisiske storhold.

Den forhenværende Manchester United- og Chelsea-træner benægter dog, at det skulle være tilfældet.

– Jeg har ikke fået et tilbud, og hvis jeg havde, så ville klubbens ledelse selvfølgelig være de første til at kende min beslutning. I dag kan jeg dog med sikkerhed sige, at jeg ikke har nogen intention om at vende tilbage til Portugal for at arbejde, siger Mourinho.
 

Annonce