Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho ønsker ikke fyring af Chelsea-assistent: Alle laver fejl

Af Kalle Thue Gregersen
22.10.2018 Kl. 14:35
Jose Mourinho deler ikke den holdning, at Chelsea bør fyre Marco Ianni efter lørdagens sidelinjekontrovers.

Der var smæk på kedlerne, da Ross Barkley udlignede kampen mellem Chelsea og Manchester United dybt inde i overtiden. Chelsea-assistenten, Marco Ianni, jublede hensynsløst foran Manchester United-bænken, og det fik Jose Mourinho op i det røde felt. 

På trods af dette mener Mourinho ikke, at Chelsea skal fyre Ianni. Den portugisiske manager har modtaget en undskyldning og opfordrer sin tidligere klub til at lade Ianni fortsætte i sit arbejde. 

– Jeg er ikke glad for, at der er så meget fokus på den unge dreng (Ianni, red.). Jeg synes ikke, at han fortjener mere, end hvad han allerede har fået. Han har undskyldt til mig, og det accepterer jeg. Han fortjener en ny chance, så jeg synes ikke, han skal fyres, sagde Mourinho på dagens pressemøde ifølge Daily Mail.

– Hans klub var stærk med ham, og han gennemgik en situation, som han genkender, var forkert. Jeg håber, at alle gør som mig og lader være med at forstyrre en ung mands karriere. Han er sikkert er fantastisk fyr og en god træner med stort potentiale. 

– Historien er slut for mig. Lad ham arbejde. Alle laver fejl. Det har jeg selv gjort. 

 

Annonce