Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho lovpriser Aubameyangs boldkontrol

Af Simon Jensen
11.08.2019 Kl. 15:27
Pierre-Emerick Aubameyang var manden bag Arsenals smalle 1-0-sejr her til eftermiddag på den svære udebane i Newcastle. Efter kampen modtog gaboneseren store roser for sin sejrsgivende scoring.

Arsenal åbnede deres Premier League-sæson 2019/20 med en smal, men alligevel komfortabel, sejr på St. James' Park i Newcastle. Efter en målløs affære i kampens første 45 minutter, satte gæsternes Pierre-Emerick Aubameyang trumf på i anden halvleg med sin og holdets første sæsonscoring.

Den scoring viste sig nok til tre points, og efter kampen var den tidligere Manchester United-træner og nuværende Sky Sports-ekspert José Mourinho ude med lovprisninger af angriberens kunnen. 

– Simplicitet er genialt. Den boldkontrol ser simpel ud, men det er den ikke. Det er genialt, lød meldingerne fra portugisiske træner i Sky Sports-studiet efter opgøret. 

Pierre-Emerick Aubameyang og Arsenal jagter i næste weekend nye triumfer, når de hjemme på Emirates Stadium tager imod Burnley. 

Annonce